📦FRI FRAGT - 📞70707749 - INFO@ZIITO.DK - 🔗 10 ÅRS GARANTI - 🌳 Planter ét træ pr ordre

GUIDE: TOP 5 TØJBUTIKKER I SILKEBORG

Silkeborg er beliggende i et naturskønt område i midtjylland. Det omkringliggende terræn er det kuperede Søhøjland, med masser af skov og bakker. Gudenåen, som er danmarks længste vandløb passerer gennem Silkeborg, derfor kan man man fra foråret og frem opleve masser af kanosejlende turister. Byen er generelt et populært sted for turister der kommer for naturoplevelser (Himmelbjerget er blot 20 min. kørsel væk) og byliv. Her er en liste over vores top 5 tøjbutikker i Silkeborg.


BUSTEDWOMAN

BUSTEDWOMAN er både en web-shop og fysisk multibrand butik i hjertet af Silkeborg. Butikken er en familieejet tøjforretning, som stammer tilbage fra 1972 hvor den blev grundlagt af Tove og Peter Busted. Med mere end 50 forskellige brands har Busted et bredt sortiment af både danske og internationale mærker. De er kendte for god service og personlig betjening både online og i butikken.

I Bustedwoman finder du mærker som: Malene Birger, Bitte Kai Rand, Co’couture, Gestuz, Mos Mosh, Sofie Schnoor, Tommy Hilfiger og Munthe.

Butikken ligger i enden af Vestergade tæt ved Torvet, vi anbefaler at du kigger forbi butikken hvis du er i nærheden.

Prisniveau: Mellem - Højt
Adresse Vestergade 7
Kontakt: Tlf: 86823000
Web: www.bustedwoman.com


Haus Frau

Haus Frau startede som en fysisk butik på strøget i Silkeborg i 2006 af de to søstre Lene og Lise. Senere hen besluttede søstrene sig for gøre butikken online så nu finder du dem både i Silkeborg og på nettet. Haus Frau er en multibrand butik hvis sortiment inkluderer tøj, sko og smykker.
Kunderne beskriver butikken som ‘storby-vibes’ samt smilende og imødekommende service.

Haus Frau forhandler mærker som: Isabel Marant, Ganni, Baum und Pferdgarden, Acne Studios, Missoni, Stine Goya, Aiayu med flere.


Prisniveau: Mellem - Højt
Adresse: Tværgade 1
Kontakt: Tlf: 86 85 65 67
Web: www.haus-frau.dk


Bundgaards

Bundgaards er en modebutik i midten af Silkeborg. Søstrene Käthe og Helle Bundgaard startede butikken tilbage i 2007 i lokalerne på Søndergade som tidligere var et Apotek. De to søstre har sammen drevet butikken i ti år, indtil 2017 hvor Käthe overtog hele ansvaret. Butikken har fokus på skandinaviske mærker og kalder sig selv for en ‘livstilsbutik’, altså sortimentet er bredere end bare tøj. Stilen er ung og frisk, med masser af specielle mærker, og butikken er kendt for at gå et ekstra skridt for at levere den bedste service.



I Bundgaards finder du mærker som: Abhati, HUNKØN, Ivylee, Sibin Linnebjerg, Stig P, Hofmann Copenhagen, Dagmar, Louise Kragh, Rue de FEMME og mange flere!

Prisniveau: Mellem - Højt
Adresse: Søndergade 14
Kontakt: Tlf: 87 24 80 11
Web: www.bundgaards.com


Laura Thomsen Luxury

I den ekslusive ende af Silkeborgs modebutikker finder du Laura Thomsen Luxury. Butikken ligger i Søndergade og eksisterer også som webshop. Det her er stedet hvis du vil have ekslusivt designertøj der følger seneste trends, prisen ligger i den dyre ende men så finder du også mærker som: Pierre Balmain, Utzon, Elise Gug, Red Valentino, Just Cavalli, Oh By Copenhagen, Seven, Hudson, Wolford, Filippi og mange flere. Kunderne giver gode anmeldelser til webshoppen samt gode ord om den profesionelle service i butikken.


Prisniveau: Højt
Adresse: Søndergade 2c
Kontakt: Tlf: 30 50 50 66
Web: www.laurathomsen.com


TOFT

TOFT suits er en herretøjsforretning i det centrale Silkeborg. Butikken har et klassisk udvalg af business og casual mode, så de har lidt til enhver smag om du er ude efter afslappet hverdagstøj eller jakkesæt. Butikken eksisterer også som web-shop hvis du ikke har mulighed for besøge den fysisk. TOFT får fine anmeldelser på facebook for deres hjælp og udvalg af modetøj.

I TOFT finder du: Tommy Hilfiger, Digel, Alberto, Signal, Lacoste, Calvin Klein, LLOYD, SELECTED homme, GANT, Ahler, Matinique med flere!


Prisniveau: Mellem - Højt
Adresse: Vestergade 1
Kontakt: Tlf: 86 82 13 99
Web: www.toftshop.dk