📦Fragt 39 kr (Fri Fragt på ordrer over 400 kr ) - 📞 Kundeservice: 70707749 info@ziito.dk - 🔗 10 års garanti

Dokumenter du skal huske når du flytter

11 September, 2018

Dokumenter du skal huske når du flytter

Du kender sikkert godt den forvirring der kan være når du lige er flyttet i en bolig, fordi du ved at der er en del papirarbejde, som du skal udfylde.
Det behøves ikke være så kompliceret.
Her kommer en liste, som let og elegant tager dig igennem de vigtigste dokumenter du skal huske at udfylde online og offline. 

1. DIN ADRESSE I FOLKEREGISTERET (Online)

Det første du skal have gjort når du flytter er at tilmelde din adresse i folkeregisteret. Det skal du gøre inden for 5 hverdage fra du er flyttet ind.

Du skal anmelde din flytning på hjemmesiden fra den kommune du er flyttet eller du kan anmelde din flytning på borger.dk. 

Brug dit NemID eller digitale signatur

Ekstra:
Du kan også vælge din læge på samme tid med at du anmelder din adresse på borger.dk. D
u skal vælge en læge, der bor max 15 km fra din bolig. 

HUSK
Folkeregistret tager sig af at informere de fleste af de offentlige instanser, så det skal du ikke bekymre dig om, men du skal huske at informere følgende personer eller institutioner:

  • Din Arbejdsgiver
  • Dine abonnementer på aviser, blade og andre der sender ting til dig.
  • El, gas, vand og varme
  • Din tandlæge med mindre du skifter tandlæge

2. POST DANMARK

Selvom det kunne være rart at ens regninger aldrig nåede frem, så er det nok bedst man ser dem før de vokser sig større.

DERFOR

Skal du huske at fortælle Post Danmark at du er flyttet  Du skal anmelde din flytning til dem inden 5 hverdage.

Du kan bruge ePosthuset online eller det helt almindelige posthus. 

HUSK
Post Danmark begynder at sende til din nye adresse fra første dag og i 6 måneder frem både ved midlertidigt og vedvarende adresseskift. Hvis du ønkser at forlænge denne periode til mere en 6 måneder, så skal du kontakte Post Danmark.

Det er gratis at få eftersendt brevpost. Du kan også få eftersendt brevpost hvis du er flyttet til udlandet.

Du kan tilmelde dig ePosthuset på www.postdanmark.dk. På denne side kan du melde din flytning.  

3. DIN POSTKASSE

To ting skal du huske at gøre ved din postkasse, når du flytter. Skifte navnet på den gamle og sætte dit navn på den nye. Så kan posten finde dig på det rigtige sted. Husk at sige nej tak til reklamer - det er virkelig spild af papir og din tid.

4. AFLÆSNING AF FORBRUG

Hvis ikke du har fået en ny IOT automatisk aflæser sat op på både din nye og gamle adresse, SÅ skal du huske at aflæse både el, gas, vand og varme. Igen skal de bruge tallene inden for 5 hverdage.

5. BOLIGSTØTTE

Tjek om du kan få boligstøtte - altså hvis du bor i lejlighed. Det kan virkelig godt betale sig! Du skal søge hos Udbetaling Danmark og du kan finde ansøgningsskemaet på borger.dk. Du skal søge inden for en måned efter indflytnigsdatoen. 

6. ANDRE TING

Husk at tjekke din indboforsikring, hvis du har sådan en, fordi den skal flyttes over og måske ændres ved din flytning.

Hvis du flytter til udlandet, så sørg for at finde en god guide der kan informere dig om alle de ting du skal huske! DER ER MANGE.

7. DIT NETVÆRK

Det her er din mulighed for at få sat dine venner og bekendte igang. Du skal ikke holde dig tilbage med spørge om de kan hjælpe med både praktiske og administrative opgaver. Hvis du skal gjort din lejlighed rent eller selvfølgelig når du skal flytte. 

NOGLE LINKS 

danskenergi.dk
Borger.dk 

Post Danmark 
SKAT 
Udenrigsministeriet
Cpr.dk