Soveværelseindretning

21 juli, 2020

Soveværelseindretning

Juli 21, 2020

Soveværelse-trends 2020

Hvilke trends ser vi i 2020 for indretning af soveværelse?
Naturen, hyggen og roen flytter ind - men hvad skal ud og hvordan ser fremtiden ud? Læs med her

Hjemmet måske vigtigste rum

Der er ikke mange rum i vores bolig, som er lige så alsidige som vores soveværelse. Det er her vi tilbringer vores mest intime, rolige øjeblikket, hvor vi kan koble helt af fra hverdagen og nyde nuet. Soveværelset er også et sted for overspringshandlinger - hvor mange af os har ikke taget en middagslur eller brugt et par timer på Netflix og snacks i sengen?

Selvom mange har en særlig tilknytning til et rum i deres bolig, er soveværelset ofte essentielt. Indretningen er rummet har for mange en stor betydning, da der lige netop her skal være ro og mulighed for at stresse helt af. Tilgangen til at opnå denne ro er ofte meget forskellige, men vi ser alligevel nogle klare tendenser i 2020, som vi her vil gennemgå.

"Skab en rolig og hyggelig stemning med møbler i træ og store stueplanter"

Nogen gange kan få elementer ændre stemingen i rummet.

Roen ind - elektronikken ud

Tidligere kunne vores hjem næsten ikke få fladskærme nok. I stuen, køkken, på børneværelser og i soveværelset. Alle rum og familiemedlemmer skulle have sin egen skærm. Det er heldigvis en trends vi ser en tydelig bevægelse væk fra! I 2020 er der mere fokus på samvær og evnen til at skabe ro, i en ellers stresset verden. Det kommer bl.a til udtryk ved at tv-skærmene er på vej ud af danskernes soveværelser.

Vi ser en tydelig tendens til at ro og hygge er nøgleordene når det kommer til soveværelse indretningen..

Det eneste elektronik, som der dog er øget fokus på i 2020 er belysning. Lys er ikke blot lys - og for at skabe den rette stemning, kræver det store overvejelser. Belysningen i soveværelset skal være blød og gerne justerbar, så det kan dæmpes.

Nye tekstiler og farver

Ro, varme og hygge er nøgleordene i 2020 soveværelse indretning. Rummet skal bruges til opladning efter en lang dag og vi ser derfor en tendens som rykker væk fra de tidligere sterile hvide vægge, mod en stadigt stigende mængde farve og tekstiler.

På væggene er den tidligere ensfarvede endevæg, udskiftet med farverige tapeter - jo mere unikt, desto bedre. Gardinerne får også i stigende grad fokus. Tendensen peger imod lange, tunge gardiner - selvfølgelig med mørklægningseffekt, så vi kan få den gode søvn.

Fra stort og lyst, til småt og hyggeligt.

Vi forudser at tendensen med store og lyse soveværelser er på vej ud. Kvadratmeterne bliver brugt andre steder, hvor hele familien får gavn - fx til køkkenalrum eller stue. Ligeledes benytter flere og flere de ekstra kvadratmeter til indretning af walk-in garderobe.

Trenden peger imod mindre og mere hyggelige soveværelser, som kan fungere som en rolig privat oase i hjemmet. En oase som er fri for stress og giver ro og varme.