Konceptet:

Vi er stolte over at lancere vores nye cirkulære design koncept, Re:shelf. Konceptet giver vores kunder mulighed for at udskifte deres hylder en gang om året. Det foregår ved at Ziito sender en ny hylde til kunden og tager de brugte hylder tilbage. Hylderne bliver gennemtjekket, repareret og genbrugt som ny hylde.  

 

Vi vil her fortælle historien om hvordan konceptet blev til:

Vi har igennem årene fået erfaring med hvordan modulære designs kan bruges, da vi først arbejdede med vandrør med gevind og senere valgte at fokusere på kee klamp rør. Vi valgte kee klamp på grund af deres udseende og funktionalitet, som gør det let for vores kunder at samle deres stativer.

 

Vi er blevet bevidste om vores æstetiske kvaliteter og deres styrke igennem vores tætte samarbejde med to trade shows (Jacket Required i London og CIFF i København). Her bliver vores stativer sat op to gange om året, hvilket sker i samarbejde med et team der bliver lejet ind til formålet. De ansatte fra dette team er store og stærke og behandler vores designs med meget hård hånd, da opsætningen og nedtagelsen skal gå stærkt. Vi var i begyndelsen bange for at vores designs ikke kunne holde til denne håndtering, men vi er nu på ottende sæson og vores stativer ser stadigvæk godt ud og er fuldt funktionelle.

 

Vi har brugt de sidste 4 år på at optimere vores kee klamp designs og er nu klar til at introducere jer til Re:shelf.

 

Nye designs:

Udover at vi kommer med et nyt design koncept, så har vi også udviklet fem nye farver til vores hylder, ZiitoPINK, ZiitoPETROLEUM, ZiitoSIERRA, ZiitoBORDEAUX og ZittoYELLOW, så der kommer flere mulige farvesammensætninger. Oveni dette kommer der også nye hylder med kanter, som f.eks kan holde bøger på plads.