📦FRI FRAGT - 📞70707749 - INFO@ZIITO.DK - 🔗 10 ÅRS GARANTI

13 tips til at øge omsætningen i din butik

Gennem mit arbejde med at indrette og designe butikker har jeg set hvad der fungerer og hvad der absolut ikke fungerer når du skal øge din omsætning.

Her får du nogle af de mest simple og effektive hacks til at booste din butik

1. Brug de lokale medier - de vil rigtig gerne høre fra dig!

Når der sker noget bemærkelsesværdigt i din virksomhed, send en pressemeddelelse til de lokale medier.
 
Hver gang!

De lokale medier elsker at skrive om lokale virksomheder - og skriver du selv pressemeddelelsen er chancen for at det bliver publiceret MEGET større. Se hvordan du skriver pressemeddelelse her.

Sender du mange pressemeddelelser, kan det være en fordel at oprette en delt mappe (evt. via Dropbox) med forskellige billeder af dig og din virksomhed - på den måde kan du altid sende linket med og lade journalisten selv vælge et billede til artiklen.

CASE: Vores egen virksomhed ziito.dk valgte i 2018 at boykotte BLACK FRIDAY, som et modreaktion på den nye tilbudstrend. For at brede budskabet om vores tiltag, skrev vi en pressemeddelelse til den lokale netavis. Nyheden blev bragt tre dage før Black Friday.

P3 radio opfangede nyheden og bragte et live interview på dagen. DR fik også nys om nyheden og Ziito endte på forsiden af dr.dk. TV2 sendte ligeledes et hold afsted og nyheden blev bragt på TV2 Syd samme aften.

Alt dette pga. ÈN ENKELT velskreven pressemeddelelse
.
Så kom i gang!

Det bedste tidspunkt at starte, var den dag du startede din forretning - det andet bedste tidspunkt er I DAG.



2. Mersalg

Hvordan håndterer I mersalg? 

Hvis det ikke er noget I benytter i dag, så kan der være stor omsætning at hente lige netop her. Dog er mersalg en kunst at udføre, således at kunden kan se værdien - men ikke føler at det er påtrængende.

Sørg for at alle ansatte har et dybdegående kendskab til alle produkter og de produkter som er relateret til. En rigtig sælger ved at en smuk kjole i sig selv ikke er et outfit - men der skal måske sko og taske med til. Skal der købes nye sko, så kunne kunden sikkert også bruge nye strømper.
 
Men pas på ikke at være for pågående! Lad det komme naturligt i samtalen.

Fokus skal være på at kunderne forlader din butik med produkter, der overstiger deres oprindelige forventninger, og at du har øget din omsætning.
 
Altid i den rækkefølge!

For at gøre det mest effektivt skal dine sælgere se det fulde billede, når det gælder dit sortiment. Hvilke produkter går sammen ved hvilke produkter og hvilke “sæt” har andre kunder valgt.

En anden god tilgang er at vælge varer som små tilbehør og placere dem i nærheden af kasseapparatet. De varer, du vælger, bør være relativt billige og supplere de andre produkter, du sælger. Hvis du for eksempel har en modebutik, kan du overveje at placere punge, neglelak i flotte farver eller forholdsvis billige, men moderigtige ringe i nærheden af kasseapparatet, som dine kunder kan kigge på, mens deres indkøb pakkes.

Som med alt andet, kan du også her køre tests. De første 50 kunder spørger du aktivt om de evt. mangler en ny pung eller et par strømper til deres nyindkøbte bukser. De næste 50 nævner du ikke opslaget for
.
Er der nogen forskel?

Hvad virker på dit kundesegment. Er der nogen learnings - reagerer ældre bedre på samtalen om mersalgsprodukter end unge? Notér dig alle dine erfaringer og forfin dem over tid.

3. Værdi-salg

Værdi-salg er nøglen til en øget omsætning. Det er nemt at sætte varer på udsalg eller sælge dine kunder det billigste produkt - men tricket er at få dine kunder til at købe det BEDSTE produkt. Ved at have den rigtige forståelse for det produkt du tilbyder, kan du dreje fokus imod værdien af produktet over tid. Så i stedet for at kunden fokusere på her-og-nu prisen, skal kunden forstå prisen over tid.
 
Bedre produkter, længere levetid = billigere produkt over tid. Man taler om Føler - Følt - Fundet, teorien.

“Jeg forstår hvad du føler om dette produkt” Dette gør at kunden føler sig hørt og forstået.
“Jeg ved at mange har følt det, om produktet” Kunden føler sig forstået og tryg ved at andre også har haft samme følelse af produktet.

“De har dog fundet ud at af dette, lidt dyre produkt, var af en meget bedre kvalitet” På den måde kan kunden drage fordel af andres erfaring og sætte sig selv i deres sted.

Du kan læse mere om teorien her: https://nlppod.com/feel-felt-found-works-better/

Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at du øger din omsætning og kunden går derfra med et bedre produkt og følelsen af at have foretaget det rigtige valg.

Du kan altid variere din tilgangsmetode, men husk - test, mål, test, mål.


4. Skab lokalt netværk

Har du overvejet værdien af et lokalt butiksnetværk?

Overvej om du kan skabe netværk med andre butikker i lokal området, så i på den måde kan anbefale kunderne at besøge en anden butik. Du sælger måske tøj, men en kunde spørger efter en ny taske - ved at indgå i et lokalt netværk kan du sende den pågældende kunde videre og selv modtage kunder fra andre butikker. Det skaber goodwill og kunden vil uden tvivl have dig i tankerne næste gang der skal handels tøj.


5. Gør dig synlig lokalT

Du gør det måske allerede - men du kan uden tvivl være endnu mere synlig.

Sørg for at deltage i lokale events og udvid dit netværk. Sponsorér produkter til lokal-velgørende og til lokale nonprofitorganisationer. 

Hav altid din målgruppe i fokus og deltag i events hvor de er repræsenteret, om det er sommerrock, julemarked, sportsdage eller lign. Vis at I deler deres værdier - for i sidste ende er det dine værdier de køber!


6. Arranger events til din målgruppe

Dit lokale står tomt og huslejen skal alligevel betales, så hvorfor ikke maksimere din åbningstid og kom tættere på dine kunder. Hvis kunderne forstår dine værdier og personerne omkring din butik - øger det deres lyst til at handle hos dig. De præcise events skal selvfølgelig tilpasses lige netop DIN målgruppe, men du kan finde inspiration i nedenstående ideer:

Ideer:
-  Gin- eller øl smagning
-  Foredrag
-  Gamer-aften
-  Modeshow afholdt af en lokal designer
-  En lokal kunstner kan holde fernisering 
-  Pigeaften en fredag, med bobler og gratis styling
-  Temaaften for kunder op til Fars dag
-  Øl/grill aften før Mors dag
-  Hyr en lokal fotograf til at tage julebilleder af børn.

Igen er fokus på værdier. Kunden skal vide at din butik deler deres værdier og det bliver derfor en selvfølge at de handler hos dig. 

Husk altid, butikken med de bedste udsalg vinder her og nu - butikken med de bedste værdier vil vinde på den lange bane.


7. Test, mål, test, mål

Vend dig til at anse alt som en test og sørg for at alt er målbart. For at du kan optimere dit salg, skal du vide hvad virker - og det kan du kun finde ud af ved at teste.

Bruger du altid samme sætning når du modtager kunder i butikken? Så er det måske tid til at lave en test. Opsæt 3-4 forskellige åbningssætninger og skriv resultatet ned. Endte samtalen i køb? Afviste kunden samtalen? Test f.eks. 50 kunder med hver sætning og analysér herefter dataene. 

“Hej, sig til hvis jeg kan hjælpe med noget”
“Hej, velkommen til min butik”
“Hej, så er det snart jul - er du på udkig efter julegaver i dag?

Og nu vi er ved din tilgang til kunder. Har du nogensinde hørt om “the mirroring effect”? Metoden går i al sin enkelthed ud på at kopiere kundens kropssprog - det er et virkeligt stærkt salgstricks. Du kan læse mere om det her: https://www.hoffeldgroup.com/wp-content/uploads/2015/04/Mirror-More-Sell-More.pdf

Husk, ALT kan testes; åbningstider, priser, placering af varer, indretning af butikken, dit sortiment, annoncering, osv.

8. Marketingplan - årsplan (plus næste års plan)

Lav en årsplan for al din markedsføring. Planen skal indeholde forskellige højtider og udsalgsperiode - men kan også indeholde mærkedage, Mors- og Fars dag, miljødage, Fastelavn, Halloween mv. Planen deles herefter op i en månedsplan som er mere specifik - hvad skal der laves en måned før Mors dag; måske der skal oprettet nyhedsbreve og laves grafik til annoncering.
 
Sørg altid for at indsætte punkterne i god tid - al for meget planlægning sker i dagene op til et event og bliver derfor ikke udført optimalt!

En anden vigtig del af en års plan er at have næste års plan klar. På den måde kan du kopiere og optimere næste års plan løbende. Efter f.eks. julesalget, kan du indsætte hvad der fungererede og hvad der evt. skulle være planlagt i bedre tid, på næste års plan. På den måde kan du konstant optimere din markedsføring og planlægning.


9. Inventar sælger!

Afspejler dit inventar dine værdier og brand? Alt for mange butikker vælger kedelig, standard inventar-løsninger. Det er dog et farligt sted at springe over hvor gærdet er lavest. Dit inventar skal afspejle din butiks identitet! Kunderne scanner på få sekunder din butik og får de ikke afkodet dit brand helt klart, er udsigten til et salg allerede meget længere væk. Lækkert, personligt inventar behøver ikke være dyrt! 

Indret dig med fleksibelt inventar, så du løbende kan teste forskellige opstillinger i butikken af - husk ALTID at teste og mål på resultatet.

Du kan se Ziito portefølje af tidligere indrettede butikker her.

10. Lyd sælger!

Baggrundsmusik i din butik har indflydelse på hvor meget kunderne køber for - men også hvad de køber.
 
Butikker som spiller stille jazz eller klassisk musik opfattes som mere sofistikeret og kunderne er derved mere tilbøjelige til at handle end i butikker hvor der spilles pop eller rock.

I tidligere case studie har man forsøgt at spille forskellig typer af musik i en vinafdeling. Resultatet blev at spilles der fransk musik, steg salget af franske vine og ligeledes steg salget af tyske vine da der blev spillet tysk musik.

Læs mere om cases her.

Så, har du nøje udvalgt hvad du spiller af musik i din butik? Ellers er det på tide at gøre det nu.
Fik vi nævnt at du selvfølgelig også kan eksperimentere med duft i din butik?



11. Start en webshop 

Mange fysiske butikker overser muligheden for at stare en webshop og udvide deres kundegruppe. Produkterne og personalet er der allerede, så hvorfor ikke sælge dine produkter online? Måske dine lokale kunder også vil benytte sig af muligheden engang i mellem? Eller blot søge inspiration før de besøger din butik.

Der findes i dag mange simple muligheder for at starte webshop. F.eks., Shopify som tilbyder en billig platform, hvor en webshop kan sættes op på én enkelt dag – til en pris på under 200 kr. pr måned. 

Hos Ziito har vi drevet webshop i mange år, så spørg os endelig hvis du har spørgsmål (vi kan mere end sælge inventar - og giver gerne et gratis råd med på vejen ☺

Når din webshop er lavet, skal du til at tænke i eksponering. Skal du have betalt annoncering eller vil du gå den organiske vej og lade kunderne komme til dig? Den organiske vej kræver SEO arbejde, men frygt ej - det kan du nemt selv lave. Ved siden af vores tøjstativ-forretning.


12. Følg op på salg

Hvor tit følger du op på et salg? De fleste webshop følger op på salg og får feedback i form at en anmeldelse eller stjerne - men hvad gør du i din fysiske butik?
 
Overvej hvordan du efterfølgende kan holde kontakten med kunden. Måske ved at få dem til at tilmelde sig et nyhedsbrev eller din Facebook-side. På den måde har du nu en kanel hvor du løbende kan følge op på kundens køb og sikre at kunden vender tilbage i din butik.

Når kunden først én gang har foretaget et tilfredsstillende køb hos dig, skal denne kunde fastholdes - det andet salg er altid væsentligt nemmere end det første.


13. Nyhedsbrev - din vej til gratis marketing

Du bruger måske allerede penge på betalt marketing.

Men en annonce i den lokale avis bliver kun set den ene dag - hvorfor ikke lave din egen løbende og gratis markedsføring? Her er nyhedsbreve et perfekt værktøj. Annoncepriserne er stigende - men dit nyhedsbrevkartotek er du selv herre over. 

Opsæt et automatisk nyheds-flow, f.eks. i MailChimp - på den måde får alle nye tilmeldte en række e-mails som udsendes automatisk. 

Du sender uden tvivl for lidt nyhedsbreve! 

Mange butikker har ikke testet frekvensen af deres nyhedsbreve. Sender du i dag en mail pr. uge, så prøv med to - og se om antallet af frameldte stiger (jeg tvivler på det!)
Send mange e-mails op til højtider. I forbindelse med udsalg eller højtider skal frekvensen af nyhedsbreve stige - da konkurrencen er større. Du kan godt udsende én e-mail pr dag i en uge, men hold så gerne en pause derefter. Anse frekvensen af nyhedsbreve som en elastik - du kan godt spænde elastikken og sende mange e-mails ud i en periode, men herefter skal følge en periode med færre e-mail, for ikke at trætte dine følgere.

Skru ned for salg og op for værdier. Du kender det fra dig selv. Nyhedsbreve som kun omhandler tilbud ender ofte i papirskurven, da man mister interessen - men de virksomheder som formår at skabe en fortælling eller deler indhold som har værdi - dem vil man gerne holde sig opdateret med.

Derfor er det vigtigt at tilbyde dine følgere noget mere - noget som har værdi for dem. Er det juletid, så send en e-mail om sjove lege til julefrokosten, gode gaveideer (som rækker ud over dit eget sortiment - lav evt. partnerskab med en anden lokal butik), en festivalguide, medarbejdernes yndlings grillretter mv. På den måde får kunden en tættere relation til din butik og værdier.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få nyheder og inspiration fra Ziito.dk